Find SUS på Facebook

Pokalvinder og rækkevinder

20-03-2017 14:21:59 Peter Riget

Det lykkedes for pigerne at vinde finalen over GOG i lørdags.

Så kom dagen endelig hvor vi skulle spille pokalfinalen mod GOG og mulighed for revanche efter sidste turneringskamp, blot en uge tidligere.

Pigerne spillede en meget flot kamp og viste stor figthervilje hele kampen igennem. Med ca. 10 minutter igen var vi bagud med 8-12, men en flot præstation i målet og et forsvar der fungerede, gjorde at vi fightede os tilbage. Vores skytter sendte bolden ind bag GOG keeperen og den ordinære spilletid endte 13-13.

I den forlængede spilletid havde vi heldet og pigerne udnyttede det med fine scoringer og stadig godt forsvars- og målvogterspil. Efter de første 5 minutter var stillingen 16-13 i vores favør og sejren blev fuldendt med 19-16 efter de sidste 5 minutter forlænget spilletid.

Fantastisk flot kæmpet af samtlige spillere - en rigtig holdpræstation!

Søndag hjemme i Ullerslevhallen havde U12 pige C besøg af Kerteminde. Der var ikke den store tvivl om udfaldet af denne kamp. Pigerne spillede igen en flot kamp med fine langskudsmål og et godt forvar med en godt spillende målvogter vandt pigerne 16-10.

Med 2 point betyder det at U12 pige C vinder rækken og mangler stadig at spille een kamp. Flot piger - en super god turnering I har spillet efter jul. Stadig ubesejret.

U12 pige AA havde besøg af Svendborg. Manglede der lidt kræfter efter pokal festen....

Svendborg kom med fuld kraft og hurtigt spil. Desværre kunne vi ikke følje dem på dagen. Deres angrebsiver og pres var en tand bedre end vores.

Vores forsvar fungerede flot og der blev brugt masser af kræfter på at holde Svendborg fra at score. Kræfterne der blev brugt i forsvaret og manglede i angrebet. Det blev aldrig helt godt angrebsspil og Svendborgs målvogter tog pynten af vores spillere.

Kampen endte 13-16.

Efter kampene var vi på Peppes og hygge med pizza.




DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75