Find SUS på Facebook

Lærerig liga for U18-drengene

27-04-2014 22:21:10 Erik Hansen
SUS spillede i perioder en god kamp mod FIF, blandt andet med flere kontramål, som her kampens topscorer Danny Simonsen (5 mål). Fotos: Erik Hansen

 U18 Drenge Liga Øst SUS-FIF 24-33 (14-14)

Selv om SUS Håndbolds talentfulde U18 drenge slutter på sidstepladsen i Liga Øst, så har de afgjort lært af sæsonen i landets bedste række.

- Vi har mødt meget stærke hold, og i perioder spillet flot håndbold. Blandt andet som her i 1. halvleg i dag, lød det holdets trænere  Jes Fisker Damkjær og Lars Nørhave efter nederlaget i sæsonens sidste hjemmekamp mod FIF fra København, som endte med et nederlag på 24-33, efter uafgjort 14-14 i første halvleg.

SUS-trænerne erkender, at det har været en svær anden halvsæson i ligaen med en smal trup, efter tre af holdets profiler, Lasse Mikkelsen, Joakim Rydal og Thomas Stuhr, alle blev skadet.

- Spillerne har trænet godt hele sæsonen, og absolut ikke mistet modet trods nederlagene i ligaen. De har fokuseret på de gode resultater og de gode momenter i kampene.

Det oplevede publikum i søndags, da SUS-drengene efter 12 minutter var bagud 2-7 mod de stærke københavnere, men med godt spil stille og roligt fik halet ind på dem. SUS sluttede første halvleg bedst af, og gik med syv minutter igen fra 8-13 til pausestillingen 14-14.

I anden halvleg løb FIF fra hjemmeholdet, især fordi SUS brændte for mange oplagte efter ellers gode gennemspil.

Alle SUS Håndbolds spillere kom på måltavlen. Målene blev fordelt  med 5 til Danny Simonsen, Alexander Verheij 4, Henrik Skytthe 3, Kristian Berth 3, Mikkel Birch 3, Thomas Torp 3, Marko Nowack 2 og Martin Stuhr 1 mål.

Holdet mangler dog endnu en svær kamp, før sæsonen helt er afsluttet. Den spilles på søndag i København mod Ajax.



DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75