Find SUS på Facebook

U16 drenge fik uafgjort

04-03-2011 23:04:33 Chris Sawaguchi
Joakim Rydal i gennembrud mod Holte IF.

 

 SUS - Holte 34-34 (18-22)

 

Inden kampen snakkede vi om, at vi skulle finde en bølge at ride på, da vi har hele 7 kampe i marts måned. Derfor var dagens kamp ekstra vigtig for os, og vi gik til opvarmning med en enighed om, at vi ville gi´den gas inde på banen.

Men det var absolut ikke alle der havde fanget eller forstået budskabet, for der er nogen der går på banen, med den indstilling om at vi har vundet kampen, inden den er spillet. Med den indstilling kommer vi ikke langt, for vi møder nogle hold der er ligeglad med om vi er klare eller ej, for de er kommet for at spille håndbold, og helst vinde.

1 halvleg var forfærdelig, og vores forsvar eller mangel på samme, var en skandale, selv om at Emil H. står godt i 1 halvleg, så bliver der scoret 22 mål i mod os. Vi står og kigger på vores modstanderes spil, og i stedet for at tackle og bevæge sig i forsvaret, så går vi langsommere og langsommere. I den anden ende, har vi ikke de store problemer med at score, men vi bliver stresset af at Holte scorer i alle deres angreb.

I 2 halvleg begynder vi at få mere styr på Holte i forsvaret. Rent angrebsmæssigt går vi lidt ned, da der stadig er for få der melder sig ind i kampen, men vi får hentet Holte, så at vi de sidste 10 min. står helt tæt. I slutningen af kampen, brænder begge hold en del, og det bliver derfor en rodet affære.

Hvordan at vi kan spille uafgjort til sidst er mig en gåde, men vi har heldigvis nogen på holdet, som ikke vil lægge sig ned, og den indstilling, sammen med lidt held, og dommerkendelser på vores side til sidst, var med til at sikre det ene point.

Holte skal have tak for en velspillet kamp, under svære betingelser.



DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75