Fantastisk halvsæson for U12-pigerne
06-01-2015 21:11:48 Erik Hansen
Sidste træning inden jul, hvor U12-pigerne hyggede med en alternativ gang bold.
A-holdet rykker op blandt Fyns bedste hold i AA-rækken, og C-holdet er oppe i B-rækken. Holdene klarede sig rigtig flot ved Sne Cup, og der ses nu frem til en spændende anden halvsæson.
Når vi gør sportsligt status efter første halvsæson og Sne
Cup stævne i Tommerup mellem jul og nytår, er det med brede smil på læberne hos
de 17 piger og 4 trænere og hjælpetrænere.
C-holdet har før jul deltaget i 4 stævner, hvor der næsten
har været fuldt udbytte på sejrskontoen, og holdet er klar til at rykke i
B-rækken og spille turnering, når 2. halvsæson starter op den 18. januar.
A-holdet var tilmeldt Fyns bedst række og har haft stor
succes og måtte kun afgive point til GOG og DHG og slutter på en flot 3. plads
i rækken, der giver direkte adgang til AA-rækken, når 2. halvsæson starter op!
Pigerne spiller flot teknisk håndbold, og flere af de hold, de har mødt, har
simpelthen ikke kunne følge med vores hurtige piger. Pigerne måtte afgive point
til rækkens vinder efter et tæt opgør i Ullerslev, hvor GOG kunne gå hjem med
en sejr på blot 2 mål, og det er den mindste margin rækkens vinder har vundet
med, så det kan vores piger godt tillade sig at være stolte over. Pigerne
mangler en del kilo og centimeter i forhold til de fleste hold, de møde,r og
det har været med til at give udslaget i de to nederlag, pigerne har
indkasseret.
Jeg overværede slutningen af en træning op til jul, hvor en
af pigernes træner Palle gav dem en lille opgave med hjem! Palles opfodring
lød: ”Spis nu rigeligt med sovs her i julen og der skal godt med fløde i” J.
Til Sne Cup i Tommerup var det en blanding af 1. og 2.
holdet, der var afsted og pigerne leverede igen en rigtig fin indsats, der
sluttede af med en uafgjort kamp, hvor en sejr ville have givet adgang til
finalen. Men det blev desværre Fredericia, der løb med finalepladsen, da de
havde en bedre målscore end vores piger.
Sejr i søndags
Det er ikke kun på det sportslige at pigerne klarer sig
flot. Der er et fantastisk sammenhold i truppen og pigerne stortrives også uden
for banen. Senest i søndags hvor pigerne sluttede sidste kamp af med en sejr på
17-11 i Svendborg efterfulgt af en tur på McDonalds og bagefter overværede et
par kampe i Gudme-hallerne.
Før jul afholdt pigerne juleafslutning med spisning i
kultursalen efter en turneringskamp. Dette arrangement var uden forældre, og
trænerne er blevet opfordret til at arrangere sådan noget en anden gang MED forældre
- for de vil også med J.
Der er altid stor forældreopbakning.
Til sidste træning inden jul blev der spillet håndbold med
plasticbæger som briller. Det var hyle sjovt at stå og se på.
Der skal lyde en stor tak til træner-teamet for den indsats,
der bliver lagt for dagen, og det er også deres fortjeneste, at pigerne næsten
altid møder fuldtalligt og engagerede op til træning – vi ser frem til at følge
jer i 2015J
Rigtig godt nytår!
Helle Nørhave