Fokus på 2. halvsæson
08-01-2017 19:37:10 Tina Ginnerup Jespersen
Protein skal der til for at bevare skudstyrken
For at være helt klar til strabadserne i forårssæsonen havde cheftræner Torben Hansen og assistenttræner Ole Ørbech kaldt til ”teambuilding” fredag den 6. januar.
Størstedelen
af aftenen foregik i bålhytten, hvor trænerteamet præsenterede tanker og ideer
for den kommende halvsæson. En yderligere specifikation af de emner der blev
fremlagt og debatteret, kan selvfølgelig ikke omtales her, da det betragtes som
en forretningshemmelighed.
Den
hårde teambuilding i bålhytten blev kun kortvarigt afbrudt af en pause hvor der
blev indtaget et sundt og næringsrigt måltid, der underbygger truppens
generelle meget høje sundhedstilstand.
Teambuildingaftenen
sluttede med et erhvervsarrangement ved herre serie 3’s nye trøjesponsor. ”Det
er vigtigt at komme ud og møde vores tilskuere,” udtaler træner for serie 3 Ole
Ørbech og fortsætter: ”Vi er utroligt glade for at The Ullerslev pub nu pryder
vores trøjer da vi finder værdiggrundlaget for både hold og sponsor er ens.”
For
ikke at afsløre taktik og nytænkninger overfor mordstandere, er de viste billeder slørrede i en vis grad. Det er skam helt bevidst.