Find SUS på Facebook

U12 piger flot i gang efter vinterferien

27-02-2017 09:10:03 Peter Riget

U12 piger flot i gang efter vinterferien

Så kom vi i gang efter ferien. Pigerne og trænerne havde set frem til at skulle spille kampe igen.

U12 pige C skulle til Rolfsted og efter en svær start og store udfordringer med at få bolden i nettet gik vi til pause med stillingen 4-4.
Efter en god pause snak fik pigerne gang i målene og fik lukket flot af i forsvaret. Det endte med en flot ude sejr på 5-11.

U12 pige AA skulle på besøg i DHG som var ubesejret i rækken 5 kampe og 10 point. Vi var så tæt på sidste gang mod DHG hvor vi tabte hjemme med et enkelt mål, så alle var 100% klar på at revanchere.

Kampen forløb ikke helt som håbet. Vi kom godt nok foran 1-0, men derefter kæmpede pigerne med næb og kløer for ikke at blive hægtet af. Ved pausen var vi stadig bagud, nu med 3 mål, 9-6.

Lidt taktik og positiv snak fik humøret op igen. Men der blev fløjtet op og DHG scorede hurtigt til 10-6. Et par taktiske justeringer og et flot fightende hold fik pigerne tilbage på sporet. Gode redninger i målet og flot angrebsspil betød at vi åd os stille og roligt ind på DHG. Stadig bagud, men godt på vej. Flere gode mål fra bagkæden, gennembrud og opspil til både fløj og streg. Vi nærmede os. 16-14 og 16-15 til DHG.

Så nåede vi op og var lige – 17-17.

Vi gav bolden op, 50 sekunder igen. Trænere tænkte – det er ALT for lang tid til os, at holde angrebet og vente med afslutning tæt på slutfløjtet! Men pigerne holdt hovedet koldt – fik spillet rundt, frikast. Stadig 30 sekunder tilbage. Presspil fra højre mod venstre og retur med pres mod højre fløj hvor Victoria scorer sejrsmålet 10 sekunder før tid.

17-18 er slutresultatet – SÅ FLOT!

En præstation pigerne kan være meget stolte af.



DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75