Find SUS på Facebook

U6 og U8 i Løvens Hule

20-03-2011 22:34:23 U6
 
Turen gik afsted fra hallens parkeringsplads kl. 9.30. Med bussen var 40 børn og 6 trænere. Børnene glædede sig meget, også fordi ikke alle havde prøvet at være ude i det "nye".
 
Det var da også et helt andet Løvens Hule end det vi besøgte sidste år. Der var meget mere plads at boltre sig på, og mange flere forskellige ting at lave, end bare det legeland, som Løvens Hule har været mindst de sidste ti år. Det nye område var så stort at man nemt kunne gå rundt et stykke tid, uden at få øje på en SUS'er.
 
Mens børnene boltrede sig i kuglebade, hoppeborge, legeland og spillede på diverse spillemaskiner, hyggede trænerne sig med kaffe og blåbærmuffins.
 
Efterhånden som tiden gik, og tropperne blev kaldt sammen, blev det tid til at spise. Der var en pølse med brød til hver, og pomfritter, samt saftevand. Især de store børn var sultne, så der måtte bestilles ekstra pomfritter. Da de var spist af, blev de igen sluppet løs.
 
Inden vi skulle hjem, fik de lov at få en is, som afslutning på en dejlig dag.
 
Da den sidste is var spist, og bussen holdt på parkeringspladsen foran Løvens Hule omkring kl. 13, var det tid til at vende næsen mod Ullerslev. Vi talte børnene på vej ind i bussen, men vi var ikke helt enige om tallet. Vi fik vist nok alle børnene med hjem. Tror vi nok...
 
På hallens parkeringsplads ventede forældrene på deres børn kl. 13.30, som var det meddelte hjemkomsttidspunkt.

Alt i alt var dagen en super god afslutning på en god håndboldsæson!

U6 og U8 trænerne siger tak for sæsonen. Det har været en fornøjelse!


DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75