Find SUS på Facebook

SUS U10 B drenge, en tiltrængt sejr blev kørt hjem i weekenden mod DHG

13-12-2016 09:18:27 Helle Nørhave

Drengene kom rigtig godt fra start og førte 6-2 til pausen. I anden halvleg var alle de fremmødte forældre spændte på om de kunne holde dampen oppe, men det kunne de. Drengene viste flotte kontraløb, lange bolde op af banen til hurtige scoringer og flere spillere skød på mål med stor succes. Det ser bare ret professionelt ud når SUS får bolden så stryger lille Mark afsted og målmanden råber ham an og kaster og få sekunder senere kan Mark sætte bolden i maskerne, det trækker god energi ud af modstanderen.

Det var ren fornøjelse at se dem spille så meget sammen, og vi kunne begynde at se at de får øje for spillet og forstår hvad der skal til for at vinde en kamp. Vi satser på at de holder den gode stil til næste kamp. Og på direkte ros til træneren Thomas på deres forståelse af spillet i kampen, kom svaret prompte med et lille smil "vi har dælme også brugt lang tid på at forklare dem det". Så der blev sunget "hvem var det der vandt.." for fuld udblæsning og både drengene og trænerne var tilfredse.

Tillykke med sejren drenge!!

/Michael Hoffmann Nielsen



DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75